VORES ARBEJDE

Vores projektgruppe består af syv danskere, der tidligere har været udsendt til Israel-Palæstina som EAPPI-ledsagere og menneskerettighedsobservatører. Projektets udførelse og konkrete aktiviteter varetages i samarbejde med flere påtænkte organisationer og foreninger og som led i en koordineret indsats i samarbejde med lignende initiativer. Der er nedsat en styregruppe, der har det overordnede ansvar for opfølgning på projektets udformning, aktiviteter og mål.

HISTORISK KONTEKST

Israel har siden Seksdagskrigen i 1967 besat Østjerusalem, Vestbredden og Gaza. I 2017 har den israelske besættelse varet i 50 år. Den 50 år lange militærbesættelse har haft katastrofale menneskelige og humanitære konsekvenser for generationer af palæstinensere. For eksempel har besættelsen og udvidelsen af israelske bosættelser ført til utallige nedrivninger af palæstinensiske hjem, tvangsfordrivelse af civile og begrænsninger i bevægelsesfriheden.

FOTOUDSTILLING

Vores fotoudstilling har til formål at belyse de humanitære og menneskelige konsekvenser af besættelsen. Billederne er taget af os selv eller kollegaer, der også har været udsendt som ledsagere og menneskerettigheds-observatører. De viser en samling af personligt udvalgte fotos, taget i forbindelse med vores menneskerettighedsarbejde i Palæstina og Israel.

FOREDRAG

Med udgangspunkt i egne oplevelser fra Palæstina og Israel vil vi give et virkelighedsnært indblik i en konflikt, som ofte fremstår politisk og kompleks.
Formålet med vores foredrag er at bidrage til at øge viden om og interesse i konflikten og gennem en åben og fordomsfri debat at blive klogere sammen.

GRUPPEN

Projektgruppen består af syv danskere, der tidligere har været udsendt til Israel-Palæstina som EAPPI-ledsagere og menneskerettighedsobservatører. Projektets udførelse og konkrete aktiviteter varetages i samarbejde med flere påtænkte organisationer og foreninger og som led i en koordineret indsats i samarbejde med lignende initiativer.

“Foredragets styrke er først og fremmest, at det er en personlig øjenvidneberetning du kommer med. Det giver det så meget mere, at du har dine personlige oplevelser med i fortællingen. 

– Uldum Højskole

Jeg vil absolut anbefale jer til andre efterskoler, en anden gang vil vi arbejde mere med konflikten inden besøget, så alle er fortrolige med flere af de centrale begivenheder, konfliktlinier, konsekvenser”

– Frijsenborg Efterskole

 

“Billederne og den personlige beretning gav nærvær og gjorde det utrolig interessant. Yderligere skal roses for at indlede med at give det historiske overblik over en meget kompleks konflikt”

– Aarhus Katedralskole

Scroll to top